 Verdens første gravide ´mand´
03-04-2008
Nyheden er løbet jorden rundt på rekordtid, og det er vel også sådan en nyhed man lige stopper op og tænker "Læste jeg rigtigt???"
En mand i USA ved navn Thomas Beatie er gravid!
Han er 6 måneder henne i graviditeten - og skal føde en lille pige, hvilket jo må siges at være lidt af en sensation. Eller er det ...?
I hvert fald har Tv-selskaberne stået på nakken af hinanden for at få et interview med Thomas, og hvem andre end Oprah Winfrey er løbet af med sejren - og kan snart bringe det famøse interview verden holder vejret i spænding for at høre.
Men der er faktisk en naturlig forklaring bag graviditeten, som gør at dette faktisk ikke er nogen synderlig nyhed. Thomas var nemlig tidligere en kvinde!
Thomas Beatie er en tidligere lesbisk kvinde, som har fået foretaget en kønsskifteoperation, men alle indvendige organer er stadig som enhver anden kvindes.
Alligevel er det et særpræget syn, når Thomas viser maven frem - men umiddelbart kunne enhver anden mand med årevis indtagelse af de gode danske pilsnere vel vise et tilsvarende resultat ... :o)
|
|
|