 Utroskab hævnes på portalen eBay
21-08-2008
I maj måned bragte vi en artikel om en mand, som var så blændet af had over konens utroskab, at han satte hende til salg på auktionssiden eBay. Det besynderlige ved den historie var, at trods en meget nedladende beskrivelse af konen, så kom der oceaner af bud fra købelystne mænd - og det endelige bud ramte i nærheden af 5 millioner kroner.
Nu er endnu en historie dukket frem, efter profilen "annastella007" ligeledes oprettede en annonce på eBay - og denne gang var det ikke menneskehandel der var tale om - men ganske enkelt objekter fra hendes mands utroskab.
Konen havde afsløret manden med en elskerinde i parrets dobbeltseng, og de fleste ville nok reagere i et lettere vulkanudbrud af raseri - hvilket muligvis også var én af kvindens reaktioner. En anden var nemlig at sælge elskerindens trusser (som hun åbenbart glemte) - samt indpakningen fra det brugte kondom.
Det lyder måske lidt underligt og plat, men kvinden havde dybere planer med sine "varer", som kunne ses nærmere i sømmene via de tilknyttede fotos.
På indpakningen til kondomet stod størrelsen nemlig angivet til small, hvilket nok har stukket lidt i mandens hjerte og stolthed. Elskerinden fik også lige et drag over nakken, da beskrivelsen til trusserne lød: "De er så kæmpe store, at nogen måske kan bruge dem som et pænt sjal, eller måske endnu bedre - en dragt til Halloween.""
Det er næppe den sidste artikel om hævngerrige ægtefæller på eBay, men måske sidste gang manden og elskerinden har begået utroskab ...
|
|
|