 Unge optager porno med deres mobiler
06-05-2007
Efter at kameraet er blevet en fast del af mobiltelefonerne, så viser udviklingen også at de små sekvenser videoklip ikke kun bruges til at optage en bid fra moster Gerdas 70-års fødselsdag - eller scener som giver håb om en fremtid indenfor musikbranchen.
Vi har vist alle fået kendskab til fænomenet "happy slapping", hvor uskyldige uvidende personer overfaldes, mens det hele optages via mobiltelefonen.
Dette er primært en tendens, som er blevet en slags kult blandt unge. Men nu er tendensen mere og mere drejet over mod det pornografiske.
I både USA og England har man indenfor det seneste år registret flere episoder, hvor unge optager eks. et blowjob på toilettet, som herefter videresendes til vennerne - eller i værste fald havner på nettet på nogle af de store sites, som primært tilbyder private videoklip til download.
Seneste officielle tilfælde foregik i weekenden, hvor elever på en skole i Irland er kommet i politiets søgelys, da et videoklip blev fundet på nettet, som viser en pige i færd med at tilfredsstille adskille fyre i det, som man nærmest kan kalde et orgie.
En af årsagerne til politiets indgriben skyldes, at eleverne på videoklippet ikke just kan siges at være gamle nok til den type optagelser.
Én ting er, at de unge i så stor stil udnytter mobiltelefonernes kameraer til optagelser af mindre pornofilm, men tillige at lægge disse klip op på de store filmportaler som en slags trofæ - det finder politiet mere end rystende.
|
|
|