 Smed tøjet for billige flybilletter
19-03-2009
Vi har nævnt det et par gange før herunder Sex Verden Rundt: Der er krise i rejsebranchen! Men uden nu at nævne det skræmmende fy-ord, som starter med "Finans", så er der altid nye metoder for, at erobre de vigtige markedsandele for overlevelse.
Tag nu eksempelvis det irske flyselskab Aer Lingus, der netop har udvidet deres destinationer til eksempelvis München og Wien.
For at skabe opmærksomhed omkring deres nye rejsemål, så skød de en noget kontroversiel kampagne i gang, hvor budskabet lød: "Smid tøjet og få billetter til spotpris!"
Det var der omkring 2.000 friske rejselystne der gjorde i London, hvor denne happening fandt sted, men da det var først-til-mølle princippet, så måtte halvdelen hoppe i tøjet igen - uden at få noget ud af deres deltagelse.
De heldige af "stripperne" erhvervede sig tur/retur-billetter til omkring 100,- danske kroner.
Nu har England en ret skrap lovgivning indenfor området omkring at smide tøjet i fuld offentlighed, så flyselskabet havde sørget for, at de fremmødte kunne tildække sig med en slags Adam-og-Eva kostume, så ingen skulle gå bagover i choktilstand over dinglende dillere, eller hoppende bryster og bare balder.
|
|
|