 Sikker sex kan gøre dig knald i låget
05-08-2009
Så er der kommet noget af en kontroversiel udmeldelse fra en skotsk professor, som nok vil få alverdens sundhedssektorer op i det røde felt.
Når man tænker på, hvor mange penge der skydes i kampagner for at få folk til at dyrke sikker sex ved brug af kondomer - så er det næppe noget der fremkalder store smil og klapsavler, når man går ud og fortæller folk, at de risikerer at blive mentalt ustabile, hvis de benytter de små gummidutter.
Under alle omstændigheder så er professor Stuart Brody kommet frem til den konklusion, at kondomer er den værste metode at benytte for at undgå graviditet.
Kort fortalt mener Brody, at kondomer ødelægger vores normale opfattelse af det intime samvær, når vi har sex - hvilket kan føre til stress og frustrationer over længere sigt.
Hans studier bygger på en undersøgelse foretaget blandt 111 mænd og 99 kvinder fra forskellige sociale lag, som omhandlede forskellige spørgsmål omkring deres sexliv.
Resultatet var, at de personer som dyrkede sex uden beskyttelse, tilsyneladende var mentalt stærkere og mere positive - i forhold til de personer, som dyrkede sikker sex.
Jo, jo ... Men det er vel indtil den dag, hvor personerne med hang til ubeskyttet sex redder sig en hidsig kønssygdom ... Så er chancen for en nedtur nok ret stor ...
|
|
|