 Sexdebutanter måtte flygte fra brændende hus
19-08-2007
Et ungt 18-årigt par fra Berlin oplevede vel nok deres livs mareridt, da de forleden endte splitternøgne på forsiden af den store tyske avis "Bild".
Ikke nok med at de begge var jomfruer, og dette skulle være deres seksuelle debut, så tilhørte huset pigens forældre, som ikke var hjemme da huset brød i brand.
Det unge par havde forberedt det store romantiske øjeblik med levende lys i pigens værelse, som var indrettet på loftet. Pludselig stod værelset i flammer, og det unge par måtte flygte splitternøgne ud på gaden. Desværre for dem, så var der åbenbart en fotograf i nærheden - og ikke nok med at deres seksuelle debut gik i vasken, så blev de ydermere forsidestof i den efterfølgende udgave af "Bild".
Hele den øverste del af huset udbrændte, og skaderne forløb sig til knap 744.000 danske kroner.
|
|
|