 Rekordforsøg i nøgenbadning
29-06-2009
Hvis man ikke ved, hvad sommerferien skal bruges på, så er der jo altid den mulighed, at forsøge at komme i Guinness Rekordbog. Det eneste det kræver, er en god fantasi - og så en rimelig forventning om, at man kan præstere noget unikt.
Går sommerferien eventuelt til Nordamerika i år, så behøver man ikke engang selv at opfinde en disciplin, men blot være deltager til et rekordforsøg.
Lørdag den 11. juli 2009 vil man forsøge, at sætte verdensrekord i nøgenbadning - af flest mulige mennesker på samme tid.
Alle er velkomne til at deltage - og skulle man have et problem med at smide tøjet foran (formodentligt) tusinder af fremmede mennesker, så er der givet dispensation, således at de generte også har en chance for at deltage i denne lidt besynderlige event. Det er nemlig tilladt at hoppe i vandet med tøjet på - så længe man så bare klæder sig helt af under vandet, og svømmer rundt med tøjet synligt i hænderne.
Vil du være med i rekordforsøget, så findes der en gruppe på Facebook ("AANR-World Record Skinny Dip"), hvor man kan læse mere om forsøget.
|
|
|