 Præst udgiver bog med tip til sexlivet
20-05-2009
Hvis man skal hente inspiration eller hjælp til sexlivet, så tyr man normalt til personer som eksempelvis Joan Ørting. De fleste kunne vel næppe forestille sig, at smutte en tur forbi den lokale præst for lige at få lidt hjælp til lagengymnastikken.
Ksawery Knotz - en katolsk præst fra Polen - er kommet lidt i stormvejr blandt sine kollegaer, da han netop har udgivet bogen "Sex as You Don't Know It: For Married Couples Who Love God", som kan oversættes til "Sex som du ikke har prøvet det: For ægtefolk der elsker Gud"
I bogen forsøger Knotz at gøre op med den gammeldags forestilling om, at gifte katolske par kun skal dyrke sex for befrugtningens skyld - og bestemt ikke fornøjelsen.
Han kommer derfor med tip til, hvordan man får mere ud af sex via interessante stillinger, så sexlivet bliver sjovt, fantasifuldt og intenst.
Sådanne udmeldelser er normalt ikke noget, der giver stående bifald fra Vatikanet, så nu venter mange på en reaktion fra højsædet i Rom - og følger spændt om Knotz' karrieredage er ved at være talte.
|
|
|