 Præst og 16-årig pige ryster kirken
26-05-2009
Der er godt gang i skandalerne omkring præster i denne tid, hvor den ene slibrige historie efter den anden skaber overskrifter i aviserne. Ud over utallige afsløringer om mange katolske præsters vamle hang til små kordrenge, så tyder noget på, at præsters lyst til sex vist ikke ligger fjernt fra os andre.
For ikke længe siden blev en præst i USA fanget med bukserne nede om knæhaserne, da han via sit bijob som taxachauffør (???) lå og dyrkede sex med en kvinde i sin taxa på en parkeringsplads.
Og nu er den så gal med en præst i midten af 20'erne i Australien.
Præsten er blevet afsløret i at have et forhold til en 16-årig pige, som er tilknyttet kirken, hvilket strider mod lovgivningen i landet, hvor den kriminelle lavalder hedder 17 år.
I en nylig retssag kom det frem, at præsten og den 16-årige pige gennem længere tid har haft et forhold og dyrket sex op til flere gange.
Præsten har ofte overnattet hos pigen og sovet i samme seng som hende - med pigens forældres samtykke - og selv om han i retten forklarede, at ingen af dem havde til hensigt at dyrke sex, så mente dommeren dog at det ikke helt hang sammen med, at han havde medbragt kondomer til overnatningerne ...
Retten faldt ej heller i svime over præstens erklæring om, at parret var forelsket og ville giftes - som var det taget ud af den romantiske tv-serie "Tornfuglene" - og idømte præsten en bøde, samt påpegede at han intet må have at gøre med pigen før hun er fyldt 17 år.
|
|
|