 Potensmiddel i luftform
04-11-2008
Hvis man hører til typen, som lider af rejsningsproblemer - og tilmed ikke kan få sig selv til at sluge en pille mod problemet - så er der godt nyt på vej.
Firmaet Pfizer har opfundet et Viagra-lignende middel, som kan indhaleres.
Ud over den nye form for indtagelse, så skulle effekten efter sigende være langt hurtigere, og varigheden af en jernhård stådreng længere.
Ifølge magasinet "New Scientist", så har Pfizer fået patent på produktet for 18 måneder siden - hvilket skulle betyde, at inhalatoren snart må være på vej til apotekerne.
Når jeg hører sådan en nyhed, så er der to ting der straks bimler i min lettere syge fantasi:
1) Hvad mon der sker, hvis en astmapatient tager fejl af sin normale inhalator - og sin nye potensfremmende inhalator ... ? Jeg mener bare, at når man bliver seksuelt ophidset, så øges vejrtrækningen, og i et sådan tilfælde kan det vel nærmest ende i en katastrofe.
2) Nu er mængden af spam-mails for Viagra endelig ved at stilne af. Nu skal vi så åbenbart til at starte forfra med at modtage alt muligt reklame-lort i vores indbakker for dette nye produkt.
Nå ... Det er nok bare mig ...
Lad os i stedet glæde os over alle de hjælpemidler der fremmer sexlivet.
|
|
|