 Playboy udgiver hele sit arkiv på DVD
18-02-2007
Playboy - det vel nok mest kendte mandeblad i verden - udgiver nu DVD'er med alle deres magasiner fra den spæde start i 1953 - og frem til i dag.
Hugh Hefner, som er ejer og grundlægger af Playboy, udtaler at rigtigt mange gennem tiderne har henvendt sig til bladkongen og efterspurgt tidligere udgivelser, og nu efterkommer man blot de trofaste playboyfans ønsker.
Hver DVD vil indeholde et årti af magasinerne for den pågældende periode - præcis som de tog sig ud ved udgivelserne. Alle artikler, fotos, tegneserier m.v. vil være de originale - hvilket også gælder de gamle reklamer fra den svundne tid.
Det har krævet sin mand at få lagt alle de gamle sider over på det digitale medie. 636 magasiner har skulle scannes - hvilket svarer til 115.880 sider og ca. 93.000 fotos.
Første DVD med magasiner fra 1950'erne til 1960'erne forventes at ramme butikkerne i oktober 2007, og prisen forventes at ligge på 5-600 danske kroner pr. DVD.
|
|
|