 Par havde sex på motorvej i Norge
17-04-2009
Det kan være ophidsende, at have "farlig sex". Eksempelvis hvis det foregår på steder, hvor man kunne blive opdaget og lignende. Så er der desværre dem, som tager det med farlig bogstaveligt - og satser hele butikken ved, at kaste både liv og lemmer i puljen.
En par norske betjente havde spottet en bil på motorvejen vest for Oslo, som slingrede mistænkeligt og ligeledes kørte 20 km. over den tilladte hastighed.
Betjentene var sikre på, at de her havde at gøre med en spritbilist, men da de kørte op på siden af bilen for at vinke den ind til siden, så var forklaringen på den usikre kørsel en ganske anden. Føreren og hans kvindelige medpassager var i fuld gang med at bolle.
Hun var kravlet overskrævs på gutten, og han forsøgte på bedste vis at håndtere bilen, mens hun hoppede lystigt ovenpå ham.
Manden på 28 år står nu til en hidsig bøde for hasarderet kørsel, men selvom den 21-årige kvinde havde en stor del af skylden, så slap hun uden straf. Faktisk fik hun lov til at overtage rattet, så det sexgale par kunne køre videre på deres tur.
|
|
|