 Nye kondomer sættes på i et snup-tag
17-04-2007
Kondomer ... Ikke just den mest handy opfindelse at have med at gøre. Men samtidigt et af de mest sikre midler, hvis man vil undgå kønssygdomme eller gøre sin partner gravid.
Problemet er bare, at når man står der og er kampklar med en puls på 200 - og en erektion, som vil kunne flække en solid marmorplade, så kommer den lidt akavede situation, hvor gummiet fiskes frem og skal rulles på "den blåpandede hævner" ...
Er man uøvet i denne disciplin, så er det nærmest en kamp mod djævlen! Er man samtidigt lidt kejtet anlagt, så når man sikkert at nive sig selv op mod 70 gange under påsættelsen ... Hvis ikke, så har man blot et medfødt talent, og kan være ret stolt af sig selv.
Har man mødt en kvinde, som nærmest lever for at smutte kondomer på i løbet af et split-sekund, så skal man også prise sig lykkelig.
Men nu er der håb ...
Et firma i Thailand har opfundet kondomet, som de har døbt "Pullit". Forskellen på dette kondom og de øvrige er, at "Pullit" har påsat en lille strip, som man trækker i, når kondomet er sat på pikhovedet. Let og elegant trækkes kondomet nu ned over selve pikken via strippen.
Ifølge producenten, så går der ca. 3 sekunder fra udpakningen af kondomet - til det sidder pårullet og klar til brug.
"Pullit" kan bl.a. købes via diverse sexshops på nettet.
|
|
|