 Ny vibrator kan resultere i ulykker
26-11-2007
I England er RAC (Det der herhjemme svarer til Rådet For Større Færdselssikkerhed) helt oppe i det røde felt. Ikke fordi folk kører mere hasarderet end tidligere - men fordi nogle trafikanter muligvis vil komme til det i nærmeste fremtid...
Det hele bunder i, at der i London netop er blevet afholdt den store erotikmesse "Erotica 2007" - og ved denne lejlighed blev der uddelt gratis vareprøver af en ny vibrator ... Til bilen!
Den nye vibrator kan tilsluttes bilens cigarettænder, og derved kan man køre ganske uskyldigt i sin bil - uden at nogen aner at man faktisk er i gang med en omgang seksuel stimulering samtidigt.
Nu ved vi alle, at når man nærmer klimaks, så kan der falde bomber ned om ørerne på én - uden at man ville ænse det. Dette er naturligvis grunden til at det engelske RAC frygter kommende ulykker i forbindelse med dette nye sexlegetøj.
Jeg kan godt se problemet ... En motorvej med 10-20 trafikanter der har en brummer mellem benene ... Jeg mener ... Der er rigeligt psykopater på vejene i forvejen! Skal man nu også til at holde øje med salige udtryk på de andre bilister, så ender man jo selv med at forårsage ulykker, når man er optaget af at glo på alle de andre - og hvor vidt de ser lige lovlige liderlige ud bag rattet ...
|
|
|