 Ny undersøgelse om kvinders sexfantasier
29-10-2008
En engelsk hjemmeside har netop offentliggjort en nylig undersøgelse omkring kvinders sexfantasier. Undersøgelsen maner ret tydeligt klichéen til jorden omkring, at mænd skulle være den grummeste af kønnene med henblik på sidespring i deres fantasiverden.
Ifølge undersøgelsen er 45% af de adspurgte engelske kvinder mere end villige til et sidespring - i hvert fald i fantasien.
Undersøgelsen afslørede også, at det altså ikke kun er mænd, som kan finde på at fantasere om en anden partner - mens de har sex. 19% af kvinderne i undersøgelsen gjorde dette i stor stil ... Altså fantaserede om en anden mand, mens de havde sex med kæresten eller ægtemanden.
De engelske kvinders topkandidat til en elsker i fantasiens verden var en brandmand. Dernæst fulgte læger og musikere.
Taler man om sexfantasier med kendte personer, så var de engelske kvinder ret enige om, at David Beckham toppede ønskelisten - stærkt efterfulgt af George Clooney, superkokken Gordon Ramsay og selv egotripperen Simon Cowell kunne få kvindernes fantasier til at koge over.
Så for at opsummere, vil man ret sikkert kunne nedlægge de fleste hunkøn i England, hvis man er bygget som en brandmand, har check på kroppens anatomi, er lidt gråsprængt i hårpragten, spiller en gedigen spade, kan trylle i køkkenet, bande som en slagter - og være så selvfed, at man faktisk har nok i sit eget selskab :o)
|
|
|