 Nøgne cyklister skal tage en sok på
13-02-2007
Opfordringen kommer fra det Australske politi i forbindelse med protest, som finder sted d. 10. marts 2007.
Protesten er arrangeret af en gruppe miljøforkæmpere, og går i korte træk ud på, at man i udvalgte storbyer verden over vil cykle nøgne gennem byerne for, at gøre opmærksom på "voldtægten" af miljøet - samt de skader dette medfører - og vil medføre i fremtiden. Det skal dog nævnes, at mange vil ty til bodypaint for ikke at fremstå helt nøgne.
I visse byer er man dog lidt betænkelige ved disse optog, da man forventer en del negative reaktioner, når en karavane af nøgne cyklister triller gennem byen.
Derfor har man bl.a. i byen Brisbane i Queensland i Australien opfordret til, at de kvindelige cyklister bærer shorts eller knickers - og at mændene sætter en sok på "dillerfrederik" ;o)
Protesten, som er navngivet "World Naked Bike Ride" vil finde sted i 56 udvalgte byer spredt over 16 lande med start d. 10. marts 2007.
Umiddelbart er der ikke udsigt til nogen danske cykelprotester, så hvis man vil opleve nøgencykling på tæt hold, så skal man evt. tage en smut til Berlin i Tyskland d. 10. juni 2007, hvor protesten bl.a. finder sted.
|
|
|