 Når censur bliver lige ekstrem nok
26-10-2009
Censur er jo opfundet for at beskytte, og indenfor porno-området er det hovedsageligt børn, som man ønsker at beskytte.
Herhjemme kan tages det evige eksempel omkring pornoblade, som er placeret i børnehøjde i kiosker, på tankstationer m.m., og gennem en årrække har været oppe til debat.
Nu kan jeg godt se problemet, hvis forsiden på et sådan blad viser en kvinde, som har en pik dybt nede i halsen. Det er måske ikke just noget, som et lille barn behøver at få smasket lige i hovedet, men forsiden på blade som FHM, M! eller Playboy er efter min mening ret sobre, og kan næppe udgøre nogen "fare" for mindreårige.
Alligevel er der grupper, som kæmper for et pornofrit miljø, der gerne så ovennævnte magasiner fjernet helt fra hylderne, men det er intet i forhold til en gruppe i England, som mener at overskrifter eller titler kan smadre de mindreåriges barndom ...
Den engelske gruppe har startet en kampagne, som de kalder "Front Page Campaign" (oversat: Forside kampagnen), hvor formålet er, at få indført censur på tekster på forsiderne af blade og magasiner, som kan virke anstødelige!
Eksempelvis er gruppen kraftigt ude efter det engelske magasin "Load" (oversat: Ladning), da de mener at det er mindst lige så slemt for mindreårige at læse det navn, som hvis forsidebilledet viste et hardcore sexfoto.
Jeg har et helt andet forslag. Luk tv-kanalen MTV, nedlæg Internettet, brænd alle pornoblade og pornofilm - og lad os alle gå i kloster! :o)
|
|
|