 Mistede deres kønsdele ved håndtryk
08-12-2008
Her kommer nok årets mest besynderlige historie, som nok har fået producenterne af "X-files" til at gnide sig i hænderne, og sikkert allerede nu sidder ved tasterne og forbereder et nyt afsnit - baseret på denne hændelse.
I Cameroun i det centrale Afrika har man inden for de seneste 3 uger oplevet et mystisk fænomen, som har spredt skræk og rædsel blandt især de mandlige indbyggere i byen Guidiguidi.
Ved at trykke hånd med en fremmed mand, der har rejst gennem området, har de imødekommende mænd mistet deres kønsdele på stedet - straks efter at have givet hånd til den fremmede.
Gennem byen har der lydt paniske skrig og ulykkelige udbrud fra mænd, som har mistet deres kønsdele - men faktisk er det hele illusion. Alle har modtaget lægehjælp på stedet, og hver gang har de ædlere dele været i god behold, men mændene har været meget svære at overbevise, og skrækslagne forklaret at deres kønsdele forsvandt efter deres møde med den fremmede.
Der er endnu ingen, som har kunne give en fornuftig forklaring på hændelserne - og ej heller fundet frem til den mystiske fremmede, som åbenbart giver et så kraftigt håndtryk, at man overbevises til at tro, at kønsdelene forsvinder i den blå luft.
En af de mænd som oplevede mødet med den fremmede fortæller, at da han gav ham hånden, så føltes det som om, at hans kønsdele forsvandt op i maven på ham.
The truth is out there ...
|
|
|