 Mænd skal tude sig ud af pornoafhængighed
30-01-2008
Hvis der er nogen som helst hold i denne artikel - og at mændene på Sexdating.dk følger rådet - så vil vi opleve et drastisk mandefald herinde ...
En amerikansk familierådgiver ved navn Rabbi Shmuley Boteach har netop udgivet bogen "The Broken American Male and How to Fix Him" (Oversat: Den knækkede amerikanske mand - og hvordan han hjælpes). Den tager ganske vidst udgangspunkt i den amerikanske mand, men umiddelbart kunne den lige så vel være rettet mod mændene i den vestlige verden.
I bogen konkluderer Rabbi, at hvis blot mænd ville græde noget oftere, så ville de kunne slippe ud af deres afhængighed for porno og sport.
Han forklarer det med følgende:
"Mænd bliver afhængige af porno og sport for at undslippe det pres dagligdagen påtvinger dem. Manden er knækket fordi han lever i en kultur, som sætter penge højere end familien og føler at han har fejlet, fordi han ikke er Bill Gates.
Der er ingen der tager højde for en mands følelser og så bliver han deprimeret og bruger porno til at glemme sine bekymringer. Mænd ønsker ikke at vise følelser - med mindre det er gennem sport. Mænd skal lære ikke at være bange for at græde. Det er dét det handler om."
Den holder altså ikke, Rabbi!
Jeg har set alle Brøndbys kampe i 2007, og mener da nok at jeg har grædt en syndflod eller to ... Men jeg ser stadig masser af porno og fik set alle håndbold-drengenes kampe, så det virker måske KUN på amerikanere alligevel ... :o)
|
|
|