 London rydder op i luderne før OL
26-08-2009
Der er næppe nogen tvivl om, at det er noget af en gevinst for et land, når de bliver udvalgt af den olympiske komite som vært for et kommende OL.
Indtægten fra tilskuere, turister, deltagere og journalister er enorm - og hertil kommer så den uvurderlige reklame for selve værtslandet, som når ud til resten af verden.
Nu er der så nogle ting, som man som værtland gerne vil gemme lidt af vejen for, at give de udefra kommende det bedste indtryk af landet. Det svarer vel lidt til, når vi andre får gæster - og hytten ser ren og præsentabel ud ... Men skulle en af gæsterne åbne et af klædeskabene, så vælter det ud med at det lort, som man lige nåede at kyle derind før de kom :o)
London står for værtskabet af OL i 2012, og allerede nu er der travlhed med at gøre byen så præsentabel som muligt, men Londons prostituerede er som en torn i øjet nu på de ansvarlige, som derfor forsøger at ødelægge markedet - i håb om at de prostituerede søger andre græsgange.
Et af våbene er det uundværlige telefonnummer for de prostituerede, som naturligvis er deres kilde til kundekontakt, men disse numre er i stor stil ved at blive nedlagt i en aktion, som styres af politiet og teleselskaberne.
Nu er prostituation jo verdens ældste erhverv, og "glædespigerne" har tidligere klaret sig uden telefon, så mon ikke de finder et alternativ til at lokke kunderne til sig ...
|
|
|