 Kvindes stønnen forstyrrede retssag
06-10-2007
Forestil dig følgende:
Du har netop fundet den ringetone til din mobiltelefon, som du altid har sukket efter. En ringetone gutterne vil misunde dig - og som du kan triumfere med i omklædningsrummet efter dagens fodboldtræning. En ringetone som gengiver lyden af en kvinde, som får orgasme!
Nu sidder du så en dag som tilskuer i en stopfyldt retssal, og overværer en sag af stor betydning. Den anklagede er netop ved at aflægge forklaring. Lokalet emmer af spænding, nerver og usikkerhed .... Som pludselig afbrydes af lyden af kvindes højlydte stønnen, som blev hun kneppet vildt og voldsomt midt i selve retsbygningens lokale.
Det var præcis hvad der skete for en mand fra Australien, da hans mobiltelefon begyndte at ringe - midt under en retssag.
Manden havde downloadet en ny ringetone - bestående af lyden af en kvindes heftige orgasme - et par dage forinden, og glemt at slukke sin mobil, da han plantede sig i retssalen mellem en masse andre tilskuere. Da mobilen begyndte at ringe, blev han desværre så befippet, at han ikke kunne finde ud af at slukke telefonen - og med alles blikke rettet mod ham, stønnede hans ringetone sig til den endelige orgasme.
Normalt kan sådanne tilfælde give op til 8 måneders fængsel for foragt for retten, men tilsyneladende bedømte dommeren mandens brødbetyngede ansigtsudtryk til, at han allerede havde fået sin straf ... Og mon ikke han også har fundet en mindre opsigtvækkende ringetone i dag? :o)
|
|
|