 Kvinde stjal kondomer og blev skudt
03-06-2010
Vi ved alle, at usikker sex kan være ensbetydende med at gamble med sit helbred eller livet generelt, og det er vel også efterhånden de færreste der har problemer med at købe en pakke kondomer.
Når alt kommer til alt, så vil man jo også hellere købe kondomer, end at skulle krybe til korset og bede om det helt store tjek hos lægen.
En 22-årig kvinde i Florida var også helt opmærksom omkring det at dyrke sikker sex og vidste, at kondomer er vejen frem. Desværre for den unge kvinde, havde hun ikke råd til kondomer og forsøgte derfor at stjæle to pakker "Trojan" kondomer i det lokale supermarked.
Hun blev opdaget og en politimand satte efter hende til fods. Da hun nægtede at stoppe, blev hun skudt med en strømpistol og jagten stoppede først, da hun faldt om med flere tusind volt elektricitet gennem kroppen.
Hun bliver nu sigtet for butikstyveri og for at modsætte sig anholdelse.
Selvfølgelig er det helt forkert at stjæle, men ligefrem at sende flere tusind volt gennem hende, er vel også lige i overkanten, når der "kun" er tale om nogle pakker kondomer.
Man tør jo ikke tænke på, hvad der kunne være sket hende, hvis hun havde stjålet en skinke eller en flaske sprut ...
|
|
|