 Kvinde nægter at returnere sexbøger
04-09-2008
Til tider skulle man tro, at nogle mennesker ikke havde holdt styr på kalenderen, og derfor var af den tro, at vi stadig befandt os i 1800-tallet.
Det kunne man godt mistænke amerikaneren Joan Karkos for. Hun står nemlig overfor en kommende fængselsstraf, da hun nægter at returnere nogle lånte bøger fra et bibliotek i staten Maine.
Nu er der ikke tale om krimier eller noveller af så høj kvalitet, at hun simpelthen ikke kan slippe dem, men derimod et par uskyldige bøger med oplysning omkring sex - primært indeholdende stof rettet mod jomfruer.
Så kunne man jo tro, at Joan fandt dem så seksuelt ophidsende, at hun ikke kunne leve uden ... Men nej ... Snarere tværtimod.
Joan mener at diverse illustrationer og fotos i bøgerne er så krænkende og perverterede, at hun har sat sig for, at ingen andre skal kunne støde på dem ved deres besøg på biblioteket. Faktisk har hun tidligere fremsendt en check til ansvarshavende for biblioteket, som kompensation for bøgerne, som hun altså nægter at returnere.
Den ansvarshavende har returneret hendes check, og bedt hende aflevere bøgerne i stedet, men nu er sagen i stedet kommet for retten, hvor kvinden har besluttet sig for, at afsone en kommende fængselsstraf - frem for at lade bøgerne komme tilbage på hylderne.
Efter historien har ramt aviserne, så har diverse biblioteker i området måtte bestille ekstra mange kopier hjem af de pågældende bøger, da folk pludselig har fået et voldsomt behov for at læse dem ...
|
|
|