 Japanske single mænd foretrækker dukker
11-07-2007
Flere og flere japanske singler opgiver tanken om en kæreste eller sågar ægteskab - og foretrækker en såkaldt Love Doll, hvilket man bedst betegner som fremtidens lolitadukke.
Disse japanske mænd har ganske enkelt kastet håndklædet i ringen, og opgivet at tackle de situationer, som er tilknyttet et rigtigt parforhold, og i stedet kastet deres kærlighed på dukkerne, som ud over at være særdeles virkelighedstro - også er klar til sex på alle tidspunkter af døgnet.
Nogle har måske set Tv-programmer om disse dukker, men for jer der ikke helt er bekendt med denne form for erstatning af en virkelig kvinde, så kan jeg kort forklare, at en sådan dukke absolut ikke kan sammenlignes med den klassiske oppustelige lolitadukke. Alene prisen viser forskellen, da en dukke primært ligger på omkring 45.000 danske kroner. Dukkerne laves blandt andet af silikone - hvilket skulle give en meget naturtro hud. Derudover kan disse dukker bøjes og tilrettes i op mod 40 forskellige positioner/stillinger - hvilket vist heller aldrig har været den oppustelige lolitadukkes egenskab.
Ydermere kan man udskifte dukkens dele som hår/øjenfarve/læber - ja, helt ned til pubeshår og negle, så man derved opnår præcis det udseende man nu måtte ønske.
Det er sikkert også grunden til, at mange mænd (ud over de japanske) har kastet deres kærlighed til dukkerne - frem for de ægte kvinder. Her får de præcist det, som ofte kun eksisterer i fantasien: En kvinde uden meninger og snak, som er villig til sex på alle tidspunkter af døgnet, og som kan gemmes væk i skabet, når man trænger til lidt fred og ro.
Arrgh, okay ... Der tager jeg sgu hellere diskussionerne om hvem der handler ind m.v. - og så få den ægte vare :o)
Du kan læse mere om disse dukker på eks. www.realdoll.com
|
|
|