 Interview om sex lukkede tv-kanal
10-08-2009
I Danmark er det nærmest tilladt at vise alt på tv. Vi hører til samlingen af nationer, som blandt andet æder alt indenfor reality-tv, og er der sex involveret (som eksempelvis i "Paradise Hotel"), så boomer seertallene for alvor.
Den slags oplever man næppe i den arabisk-talende del af verdenen. Tværtimod. Her skal der blot tales om sex i det offentlige rum, og så ruller der hoveder.
En tv-station i Saudi-Arabien har netop fået at mærke, at man ikke skal forsøge at efterligne de vestlige udseendelser med mere nutidige programmer - og slet ikke, når udsendelsen omhandler et tabu som sex.
Tv-stationen "LBC TV" havde valgt at bringe et program, hvor en mand åbenlyst fortæller om sit casanova-agtige liv, samt hvilke tricks han benytter for at score damerne.
Programmet indeholdt udelukkende selve interviewet - og var ikke præget af indklippede frække seancer eller lignende, men det var alligevel nok til, at stationen blev lukket på stedet af myndighederne.
Folk havde ringet og klaget over programmets indhold, hvor de blandt andet krævede, at manden fra interviewet blev pisket!
Man tør jo ikke tænke på reaktionen, hvis de viste et klip dernede med vores egen Karl-Mar Møller ... Her ville pisk formodentligt være det blideste krav fra seerne :o)
|
|
|