 Gratis sex til COP15-møde et flop
10-12-2009
Allerede før diverse landes repræsentanter satte deres ben på dansk jord, var der tyvstartet en sexkrig mellem Københavns Kommune og de prostituerede i hovedstaden.
Kommunen ville komme eventuelle liderlige delegerede i forkøbet, og advare dem mod at benytte sig af byens glædespigers forskellige tilbud - hvilket kommunen gjorde via en slags advarselspostkort, som blev uddelt til hotellerne i København.
Det faldt naturligvis ikke i god jord hos de prostituerede, som fandt på et modtræk, der gav kommunalpolitikerne endnu dybere rynker i panden. De prostituerede tilbød nemlig alle deltagere fra topmødet en gratis omgang sex på "husets" regning.
Det skulle man måske mene ville få udsendte klimaforskere, journalister og øvrige tilrejsende til at stå i kø efter en gratis tur i kanen, men det har bestemt ikke været tilfældet.
For at få et gratis knald, skal eventuelle liderbasser nemlig identificere sig selv med gyldig legitimation og id-kort som beviser man gyldig deltager ved topmødet, hvilket endnu ingen har haft lyst til. Sjovt nok.
|
|
|