 Godt man ikke er aseksuel
11-10-2009
Det lyder måske som et selvopfundet ord, men faktisk er den god nok. Man kan nemlig godt være aseksuel - lige så vel som man eksempelvis kan være asocial.
Det er ikke et spor misundelsesværdigt at være aseksuel. Det betyder nemlig, at sex interesserer en aseksuel person lige så lidt, som det eksempelvis interesserer mig at hækle - altså absolut intet.
Aseksuelle personer kan gå gennem hele livet uden seksuelle oplevelser - og have det fint med det. Faktisk oplever de ej heller, hvad forelskelse betyder - eller det vi kalder at finde den store kærlighed. Sagt på en anden måde: Disse personer vil afgjort ikke få en bjælde ud af at se film som "Titanic", "Pretty Woman" eller en saftig pornofilm.
Nu kunne man jo fristes til at tro, at denne manglende interesse for sex er fravalgt af egen vilje, som man kender det fra præster, nonner eller andre som får den vanvittige idé at leve i cølibat, men ligesom størstedelen af os bliver født med et gen der elsker sex, så gælder det stik modsatte for de aseksuelle.
Man kan jo sige, at den type mennesker så slipper for meget af det bøvl, vi andre skal igennem i vores levetid som kærestesorger ... Utallige diskoteksbesøg i jagten på seksuelle oplevelser ... Timer med onani ... Køb af pornofilm, sexlegetøj og magasiner ... Jagten på den uovertrufne orgasme ...
Men det tager jeg sgu gerne med - frem for at leve som aseksuel :o)
|
|
|