 Franskmænd bruger de største kondomer
01-12-2008
Nu plejer franskmænd ikke at sætte deres lys under en skæppe, og det gør sig også gældende i dette tilfælde, hvor man har lavet en undersøgelse i Europa omkring brugen af kondomstørrelser.
10.500 mænd i 25 lande deltog i undersøgelsen, som satte franskmændene på førstepladsen med en gennemsnitsstørrelse på kondomer på 15,48 cm.
Bagest i rækken kom Grækenland, som lå helt i bunden med stakkels 7,50 cm.
Nu kan en sådan undersøgelse jo være svær at lægge sin fulde tillid til, da ægtheden bag de afgivne svar ikke kan dokumenteres, og derved kan man måske konkludere, at franskmænd lider af storhedsvanvid - og grækerne er nogle ærlige mennesker.
Såfremt undersøgelsen blot indeholder en smule troværdighed, så kan man undre sig over, at kondomfabrikanten Durex heftigt markedsfører deres XXL-kondom på 20,50 cm. Men det skyldes måske de løgnagtige franskmænd :o)
Det største producerede kondom har den beskedne længde af 38 meter! Men inden man søger nettet igennem for at finde den mand, som kondomet er udviklet til, så er det nu blot en gimmick til et rekordforsøg - og kondomet blev desuden brugt som luftballon.
|
|
|