 Folk valfarter til nudiststrande
01-09-2008
Vi må jo nok se i øjnene, at sommeren 2008 er forbi. Pigernes lårkorte nederdele og små soltoppe vil snart være udskiftet med lange bukser og en ulden sweater - ligesom fyrenes muskuløse bare overkroppe vil være puttet ind bag efterårsjakkerne.
Tilbage sidder vi så med årets minder om de romantiske sommeraftener, og de vilde fester på ferien - og ikke mindst da vi løb nøgne rundt på standen ... Det var der i hvert fald en stor del som gjorde.
Ifølge analyser af folks ønsker for ferien i år, så er interessen for rejsemål med nudiststrande steget med hele 20% i forhold til sidste år. Ønsket om at kunne bevæge sig rundt splitternøgen i solen - uden at blive passet op af folk i politiuniformer, er vokset stødt de seneste år, og har været rekordstor i 2008, hvor specielt par er søgt til sådanne rejsemål.
Det man skal være opmærksom på er, at der findes to kategorier indenfor nudiststrande:
1) Kun adgang for nøgne Hvis man ifører sig det mindste stykke tøj på en sådan type nudiststrand, så bliver man bedt om at forlade området.
2) Det frie valg På disse strande er det op til den enkelte, om man ønsker at smide alt klunset, eller om blufærdigheden taler mest for, at der efterlades noget til fantasien.
Valget er jo individuelt - og med mindre vi ryger ind i en indian summer, så er der et års tid nu, hvor man kan fundere over hvordan ferien skal afholdes i 2009.
|
|
|