 Feriens udbud af frække souvenirs
30-08-2008
Mon ikke de fleste af os kender det fra ferien. Man befinder sig i en åndssvag souvenir-butik, hvor selv det grummeste bras præsenteres, som var det guldsmykker af højeste karat.
Det bemærkelsesværdige (og sikkert også tiltrækningskraften) ved disse butikker er, at man næsten med 100 procents garanti kan finde nogle halvperverse statuer og lignende - og som regel er det trolde-agtige porcelænsfigurer med voldsomt store pikke.
Jeg kører en slags konkurrence med et vennepar, hvor det gælder om at komme hjem med den mest afskyelige gave fra ferien - og modparten skal have den grumme pyntegenstand stående fremme. Sidstnævnte holder dog ikke helt, da min stue ville være ødelagt af pyntegenstande fra horrible askebægere - til kukure med homoseksuelle undertoner... Og deres stue ville være prydet med uhyggelige statuer med kæmpe pikkemænd :o)
På nettet stødte jeg alligevel på den mest tåbelige opfindelse indenfor souvenir-afdelingen jeg til dato har set. Den stammer fra Kina, og er den mest solgte souvenir for tiden i landet. Der er tale om en figur kaldet "Pee Pee Boy" (oversat: Tissetår-dreng). En lille lerfigur på 10-15 cm. i højden som forestiller en nøgen dreng med hat på.
Figuren lægges i vand natten over, og når man så koger vand til kaffe eller te næste morgen, så kan man herefter hælde vandet ud over hovedet på figuren - og begynder han at tisse, så er vandet varmt nok ...
Hvis det virkelig er et hit, så kan mine venner og jeg ikke være de eneste, som kører souvenir-hetz mod hinanden :o)
|
|
|