 Fængselsvagter hyggede sig med nøgenfotos
17-01-2008
Her er et godt råd:
Hvis du kender nogen, som er røget bag tremmer, og ønsker at sende vedkommende noget til at få tiden til at gå med i fængslet, så overvej nøje hvad du eventuelt påtænker at sende til den indsatte pr. post!
I fængslet har vagterne nemlig lov til at åbne fremsendte breve/pakker - hvilket sker af sikkerhedsmæssige grunde, da man ikke ønsker våben, file og andre ulovlige objekter ind til fangerne.
Det skulle Jessica Duran i Colorado nok have tænkt på, da hun valgte at sende en stak nøgenfotos af sig selv til sin mand, som var indsat i fængslet Grand Junction.
Vagterne i fængslet, som stod for åbningen af fremsendte breve og pakker, blev åbenbart så begejstrede for Jessica's fotos, at de tilsyneladende lavede kopier af dem, og sendte dem videre til vennerne.
Jessica sagsøger nu fængslet for knap en halv million kroner for videredistribution af hendes fotos.
|
|
|