 Få bedre sædkvalitet med mere sex
01-07-2009
Det lyder måske lidt besynderligt, men har man problemer med sin sædkvalitet - hvis man altså brænder for at få et barn - så er der netop kommet denne konklusion fra nogle forskere i London: Dyrk mere sex!
En undersøgelse blandt 118 australske mænd med ringe sædkvalitet afslørede, at hvis disse havde sex hver dag i en uge, så steg kvaliteten af deres sæd markant. 81% af de 118 deltagere havde altså opnået et klart bedre resultat, end før forsøget blev sat i gang.
De tidligere råd til mænd med problemer deres sædkvalitet har førhen ellers været, at de skulle holde sig fra sex i en periode - i det man mente, at en opsamling af større mængder sædceller gav større chance for en succesfuld graviditet.
De nye resultater er allerede blevet taget i brug i praksis, og de fleste har taget positivt imod rådet. De yngre mænd er mest begejstrede, hvor den ældre generation opfatter det som lidt af en opgave.
Hvis man finder sex hver eneste dag i en uge for anstrengende, så er der andre metoder for at opnå en bedre sædkvalitet. Drop rygningen, drik moderate mængder af alkohol, dyrk motion, og spis sundt.
|
|
|