 Engelske tv-seere fik porno i stedet for cricket
08-04-2007
Nu er englændere jo kendt for deres stivnakkede og ret så snobbede attitude, så man tør ikke tænke på, hvor mange nær-død-oplevelser det må have skabt, da de engelske kanaler BBC1 og BBC2 skulle have sendt cricket - men i stedet fyrede op for hardcore porno.
Nu kunne man mistænke folkene bag BBC for, at ville peppe deres seerne op med klip fra betalingskanaler, og derved score nye kunder. Men sandheden var ganske enkelt en fejl, som indtraf da to teknikere skulle tilslutte en del af det nye system på stationen.
Til alt held blev klippet vist efter de mindreåriges sengetid, så på det område var der umiddelbart ingen fare, men en hel del voksne seere, som nær var blevet kvalt i aftenteen, kimede stationen ned, da de ikke mente at gruppesex havde ret meget med cricket at gøre ...
For mindre en uge siden vistes ved en lignende fejl en strippende pige på BBC - hvilket ligeledes skete i forbindelse med opdatering til det nye system.
En noget forfjamsket talsmand fra BBC udtalte efter den seneste episode, at de overvejede at lukke for deres kanaler indtil opdateringerne er færdiggjorte.
|
|
|