 Endnu en mødom til salg
18-09-2008
For en uges tid siden bragte vi historien om den amerikanske studine, som ville sælge sin mødom via en radio-auktion, så hun havde råd til sine studier.
Der sad man så og tænkte: "Hvad folk dog ikke gør for penge ..."
Der var der tilsyneladende også andre der gjorde, men i stedet for at pudse glorien og gnække sig over, at værdighed vejer tungere end kolde kontanter, så hoppede hun med på vognen.
Den næste kvinde i rækken som er klar til at sælge sin mødom hedder Raffaella Fico (se foto). Hun er fra Italien, og har netop medvirket i deres udgave af reality-showet "Big Brother".
Den 24-årige kvinde vil dog ikke risikere, at de kommende bud bliver for lave, så hun har fastsat prisen til 1 million euro - altså knap 7,5 millioner danske kroner - og disse skal gå til et hus i Rom, samt realisere hendes ønske om at uddanne sig til skuespillerinde.
Hvis man betvivler hendes jomfrulighed, så skal man bare gå til hendes bror Francesco (???), som lægger hovedet på blokken på, at hans søster aldrig har haft en kæreste, er dybt religiøs og beder aftenbøn hver ... Aften ... Må det vel være ....
Jamen, tra-lu-la-lej ... Så er det sgu da bare med at komme til lommerne! Ikke nok med at det er rimelig klamt, at hendes egen bror har et indgående kendskab til hendes sexliv, så er det noget misvisende at være dybt religiøs - og så smide et prisskilt på fissen ... :o)
|
|
|