 Elev sagsøger skole for sex med lærer
03-11-2009
Velkommen til USA - landet hvor alt og alle sagsøger hinanden. I (morsom) daglig tale siger man, at for hver borger i USA findes der tre advokater ... Hvordan det regnestykke så lige går op ...(?)
Men der er jo noget om snakken.
Eksempelvis findes der et fortov i New York, som er blevet sagsøgt så mange gange, at man dårligt har tal på det, hvilket skyldes en person, som vandt en sag over byen - på grund af manglende snerydning af det omtalte fortov, hvor vedkommende faldt og slog sig. Herefter har folk nærmest smidt sig rundt på fortovsstrækningen, i håb om at score lidt ekstra penge.
Ovenstående er blot en ud af tusinder af mærkværdige sagsanlæg, men her kommer lige en til bunken ...
En ung kvinde fra Hillsborough county i Florida i USA har sagsøgt sin tidligere skole for ikke at beskytte hende mod det seksuelle forhold, som hun indledte til en af sine daværende lærere.
Læreren fik tilbage i 2007 en dom på 3 års fængsel på grund af sit forhold til kvinden, der dengang var 16 år. Pigen var på det tidspunkt imod dommen - og ønskede læreren frikendt, men i dag er bøtten vendt lidt på hovedet.
Nu sagsøger hun nemlig selve skolen for, ikke at have grebet ind og forhindret det seksuelle forhold, som har efterladt hende (ifølge hende selv) med psykiske mén - og samtidigt er hun dybt pinlig berørt over hændelsen.
Det er hun sikkert, men vinder hun sagen og scorer kassen, så dulmer det naturligvis nok smerten en del ... :o)
|
|
|