 Duften af græskartærte overgår Viagra
27-10-2007
Tidligere undersøgelser viser klart, at dufte til tider kan overgå det visuelle hos mænd - hvis vi taler om den seksuelle lyst. Vi mænd bliver ofte anklaget for at "æde" alt med øjnene, men vil man fyre op under os, så gælder det om at pirre vores lugtesans.
Det har parfumeproducenterne naturligvis opdaget for mange år siden - nogen med større succes end andre.
Nu har man tillige fundet ud af, at visse dufte pirrer os mænd i en sådan grad, at virkningen eksempelvis overgår effekten af Viagra. Det er bl.a. et spørgsmål om kombinationen af flere dufte for, at opnå de gode resultater.
Opdagelsen er fundet sted i Japan på universitetet "Nara University of Education", hvor undersøgelser viste at en kombination af duften af græskartærte og lavendel fik blodstrømningen i dilleren til at stige med 40% - og en blanding af lakrids og doughnuts øgede strømningen med 32%.
Så hvis man finder drømmefyren, og han måske virker lidt slap i koderne, så er det ud i køkkenet og bage en græskartærte, hvorefter du smører dig selv ind i lavendelolie ... Så bli'r han åbenbart som en utæmmet tyr :o)
Men hold lidt igen med lavendel ... For store mængder kan få ham til at gå i brædderne i stedet, og så kan du bruge aftenen på at spise græskartærte og glo fjernsyn.
|
|
|