 Den seksuelle lavalder bør være 13 år
23-09-2009
Så kontant var udmeldingen fra en ledende engelsk akademiker, da han på BBC i går deltog i debatten omkring den seksuelle lavalder i Storbritannien.
Udmeldingen har skabt voldsomt harme blandt seerne, og BBC er blevet bestormet af hidsige licensbetalere, som gerne så professor John Spencer - som fremlagde det upopulære argument - blive hængt op i hans ædlere dele.
Spencer, der er professor i lovgivning på Cambridge universitetet, har været stor kritiker af den nuværende seksuelle lavalder på 16 år, og i går bragte BBC et debatprogram om emnet, hvor spencer var gæst.
Ifølge Spencer så har den nuværende lov gjort halvdelen af de britiske mænd til kriminelle, da sex med piger under 16 år jo netop er strafbart.
Flere politikere har efter programmet udtryk deres harme over professorens udtalelser, og modargumentet er blandt andet, at England i forvejen kæmper mod et kæmpe antal uønskede graviditeter hos teenagepiger - og ikke mindst spredning af kønssygdomme, hvilket absolut ikke vil blive nedbragt med Spencers forslag.
Flere har også udtrykt undren over, at BBC overhovedet har ladet Spencer få taletid, men BBC forklarer det med, at emnet bør debatteres - hvilket det afgjort vil blive nu.
|
|
|