 Datingsite for folk med kønssygdomme
30-10-2007
Datingportalerne på nettet bliver mere og mere nicheorienteret, hvor man tidligere nærmest bare kiggede på det største og mest populære datingsite - og så lavede et magen til, dog naturligvis med ændringer af det grafiske design.
I dag popper der ind i mellem nogle unikke datingportaler op, som man ikke umiddelbart havde forstillet sig, at der var brugere til. Det kan være eksempelvis være dating for folk med hunde - og andre portaler i samme stil.
I dag stødte jeg på portalen Positivefriends.com, som er en udenlandsk datingportal for folk med kønssygdomme, og eksempelvis folk som er smittede med HIV.
Idéen er nu ikke så dum, da disse personer normalt skal kæmpe med deres sygdom - kontra nye partnere, eller folks generelle opfattelse af personer som lider under sådanne sygdomme.
På denne side er brugerne på lige fod, og skal ikke finde på søforklaringer eller andre undskyldninger for at komme i kontakt med folk, som ikke løber skrigende bort, når realiteterne går op for dem.
Så jeg blev (for en gangs skyld) positivt overrasket over idégrundlaget og tanken bag et møde med endnu en datingside.
Glæden varede kort ... Til frokost stod der et glas sennep på bordet, hvor der på etiketten sidder en lille reklame for sennepsdating.dk "Det er fandme da løgn!", tænkte jeg - og undersøgte da også siden, som viste sig at være et lille reklametrick fra firmaet Bähncke, som bl.a. producerer den famøse sennep ...
Alt andet havde havde da også været skræmmende :o)
|
|
|