 Dansk pornofilm kåret til Skandinaviens bedste
04-03-2007
Under sexmessen "Erotik World", som finder sted i Valby i disse dage, uddeltes der lørdag pornopriser ved den nyligt oprettede Scandinavian Adult Awards - også kaldet "Freya".
Som navnet antyder, så er det en prisoverrækkelse blandt pornofilm produceret i de skandinaviske lande - altså en såkaldt porno-oscar.
Priserne uddeles i 6 forskellige kategorier - og i kategorien "Bedste Skandinaviske Voksenfilm" løb den dansk producerede film "Sex Is a Deadly Game" med titlen.
Filmen er i øvrigt den dyreste danske pornofilm, som er lavet herhjemme, hvor den anslåede pris for produktionen ligger på mindst 300.000 kr. Et stort spring i forhold til de normale budgetter, der primært ligger på et niveau omkring 20-50.000 kr.
I de øvrige 5 kategorier fordelte priserne sig således:
"Bedste Skandinaviske Amatørfilm" Her vandt den tidligere stripper og nøgenmodel Kira Eggers med sin "'Kiras Erotiske Fantasier vol. 3."
"Bedste Skandinaviske Skuespillerinde" Her blev den 25-årige dansker Zilja Sweet belønnet for sin præstation i serien "Danish De Luxe".
"Bedste Skandinaviske Skuespiller" Hæderen gik til Thomas Raft for sin rolle i den meget omtalte "All About Anna"
"Bedste Skandinaviske Par film" Også her nappede filmen "All About Anna" en statuette.
"Bedste Skandinaviske Instruktør" Prisen gik her til Mike Beck for den svenske film "Ridskolan 4"
Der blev derudover uddelt en pris til den amerikanske pornostjerne Jesse Jane, som hun fik for sit internationale gennembrud i Skandinavien.
|
|
|