 Brug muskelhunde til at stoppe sex
12-08-2009
Det er næppe gået nogen forbi, at debatten omkring muskelhunde (populært kaldet kamphunde) raser i disse tider, hvor vi næsten dagligt får serveret den ene skræmmende historie efter den anden gennem medierne, hvor en sådan hund har overfaldet dyr eller mennesker.
Nu ejer jeg ikke personligt en sådan hunderace, og er ej heller blevet overfaldet af en sådan hund (eller andre hunderacer for den sags skyld), så min viden omkring dem er udelukkende fra informationer på nettet - eller via medierne.
Men tilsyneladende er det ikke kun i Danmark, at muskelhundene skaber frygt og avisoverskrifter.
I USA kender man også til problemet, men i stedet for primært at snakke om aflivninger som det eneste løsning på problemet, så har en avis startet en slags forslagskasse, hvor læserne kommer med forskellige løsningsforslag.
Den primære årsag til, at folk anskaffer sig disse hunde er for beskyttelse, og her mener en læser af avisen, at hundene kunne bruges til at skræmme alle dem væk, som boller på offentlige steder - især i parkerne, hvor specielt homoseksuelle ynder at mødes - hvilket han får stor opbakning til blandt de øvrige læsere.
Vi har det jo lidt med kopiere alt, hvad der er en trend i USA, og bliver læserens forslag til virkelig, går der nok ikke længe før alle herhjemme, der nyder sex i det offentlige rum, skal kigge sig en ekstra gang over skulderen ...
|
|
|