 60-årig kvinde smider alt i Playboy
26-11-2009
Det er ikke småting, som kan følge i kølvandet, hvis man har deltaget i et reality show.
Man har ofte set personer fra "Robinson" eller eksempelvis "Paradise Hotel" pludselig dukke op som studieværter i andre tilsvarende underholdningsprogrammer.
Det er så ikke kun den lødige del af underholdningsbranchen, som følger med i de pågældende programmer. Det kan den aldrende engelske amatørsanger Susan Boyle bekræfte, da hun fik et tilbud om at medvirke i en pornofilm, efter hendes optræden i den britiske udgave af "Talent".
Selv Playboy-folkene lurer åbenbart med på sidelinjen af diverse reality programmer, og har netop fået kig på en af dommerne i den hollandske version af "Talent".
Den udvalgte er den 60-årige Patricia Paay, som har accepteret et tilbud fra det velkendte mandeblad - og bliver dermed den ældste model i bladets historie.
Fotograferingen skal foregå ude i naturen, og Patricia glæder sig til at løbe nøgen rundt i skoven og posere.
Billederne vil kunne ses i december-udgaven af Playboy.
|
|
|