 22. december er Orgasme-dag for fred
05-12-2007
Normalt er december fyldt med gode gerninger - så som Frelsens Hær, der samler penge ind til fattige familier, så de også kan få en fornuftig juleaften - eller andre projekter der beviser at vi alle ikke blot er nogle egoister, men har overskud til at tænke på dem, som er ringere stillet end os selv.
Det gælder så primært i julemåneden ...
En anden mulighed op mod juleaften er, at så mange mennesker skal forsøge at få orgasme samtidigt - og at dette i bedste fald skulle hjælpe på freden i verden (???) Orgasmerne bør udløses den 22. december - og (ifølge hjemmesiden) bør dette ske for København kl. 07:08, og gælder alle folkeslag verden over med de tilhørende tidszoner.
De fleste logisk tænkende vil umiddelbart sidde og fundere på, hvordan hulen det skulle kunne hjælpe på verdensfreden. Svaret er heller ikke lige til, hvis man spørger grundlæggeren af "Global Orgasm", hvis eneste forklaring er at man håber at kunne påvirke jordens energifelter - og så se hvad der sker ...
Nok ikke alverden - eftersom det er andet år gruppen forsøger sig med projektet, som man kan læse mere om på www.globalorgasm.org
Hmmm ... Det svarer lidt til teorierne a la dem, hvor man eks. skulle få alle asiatere til at hoppe på samme tid - og derved bringe jorden ud af sin naturlige bane.
Vi støtter da gerne op om simultane multi-orgasmer på hvilken som helst dag på året - uanset påvirkingen :o) Og det med at folk har sex verden rundt ... Jamen, det er jo så rammende for denne sektion, som det overhovedet kan være!
|
|
|