 19-årig fik 15 år for Facebook-trick
25-02-2010
Der er vist næppe nogen tvivl om, at tidens mest populære sociale netværk hedder Facebook.
Uanset om vi taler tv, radio eller Internettet, så henvises der meget ofte til grupper eller sider på Facebook, og blandt andet derfor er siden benyttet af uhyggeligt mange mennesker.
Der er naturligvis altid nogle skumle personer, som kan se en fidus i at udnytte et så stort samlingssted - hvilket gøres med bagtanker om økonomiske gevinster og lignende.
Det gjaldt i alle tilfælde for den 19-årige Anthony Stancl fra Wisconsin i USA, som udnyttede Facebook til at få stillet sin sex-sult ved at oprette en fake pige-profil på siden, og derefter kontakte hankønnene fra sin studieklasse, som han fik til at sende sig nøgenfotos af forskellig art.
Når Anthony havde modtaget de fremsendte nøgenfotos, så afpressede han klassekammeraterne til at have sex med ham, da han i modsat fald ville offentliggøre de intime fotos.
Det blev dog en kende for meget for det ene offer, som meldte Anthony til politiet - og sagen er netop afsluttet med, at Anthony skal tilbringe de næste 15 år bag tremmer.
|
|
|